På Svenska    In English
Cimber
Forside   >   Rejsemål   >   Danmark   >   Karup   >   Fly til Karup

Fly til Karup

Karup lufthavn er centralt placeret i det midtjyske ca. 25 km sydvest for Viborg, og flyveturen mellem Karup og København kan klares på ca. 45 minutter. Karup er det perfekte udgangspunkt for udflugter til den skønne natur omkring Gudenåen og ikke mindst Karup Å – lystfiskernes paradis. Er det derimod arbejdet, der bringer dig til Karup, står lufthavnen klar med mødelokaler, så du kan økonomisere med tiden – nemt og bekvemt!

Karup er en lille by – det kan der ikke være to meninger om – men ser man sig lidt for, er der faktisk forbavsende mange tilbud i området, lige fra gastronomi i verdensklasse over enestående geologiske oplevelser i Daugbjerg og Mønsted kalkgruber og legendarisk ørredfiskeri til storslåede naturoplevelser omkring Karup Å og Gudenåen – eller var det måske noget med en livgivende travetur på heden efterfulgt af en kop friskbrygget kaffe med hjemmebag i Kongenshus Kro og Hotels hyggelige kafferi?

Og hører du til blandt de, der sætter pris på en velfriseret græsplæne med veltilrettelagte huller i, så er der også råd for det: Hedens Golf byder nemlig på lige præcis dét!

Køb din flybillet til Karup online hos Cimber Sterling – her kan du nemt og hurtigt booke dine billetter og finde alle de oplysninger, du har brug for.

Flyv billigt til Karup med Cimber Sterling. Find priser på flybilletter til Karup, se hvilke afgange, du kan vælge imellem, og book din rejse i søgeboksen til højre.

Du har også mulighed for at booke flybilletter fra din lokale lufthavn. På visse ture flyver vi via København, men sørger selvfølgelig for at tjekke din bagage igennem hele vejen. Start din booking med at vælge afrejselufthavn.

Næste afsnit: Praktisk information og fakta om Karup