Log ind  •  Kontakt  •  Job  •  Om Cimber Sterling  •  Investor  •  Presse  •  På Svenska    In English
Cimber
Billige flybilletter til Bordeaux - Flyv med Cimber Sterling
Forside   >   Destinationer   >   Europa   >   Frankrig   >   Bordeaux   >   Flybilletter til Bordeaux

Flybilletter til Bordeaux

Har du hang til udsøgte vine, skaldyr, atlanterhavskystens brede sandstrande, idylliske landskaber og romantiske vinslotte, er Bordeaux stedet for dig. Bordeaux-området ligger i den sydvestlige del af Frankrig og lokker med både storbyferie (i selve Bordeaux by) og pragtfulde oplevelser blandt gamle vinlandsbyer og frugtbare vinmarker.

En rejse til Bordeaux er en rejse til vinens fascinerende verden, men selv hvis du ikke interesserer dig synderligt for vin, bør du ikke snyde dig selv for oplevelsen af de smukt bølgende vinmarker med de mange majestætiske vinslotte, hvor vinbønderne gerne giver dig et indblik i vinfremstillingens processer og magi.

Selve Bordeaux by er en arkitektonisk perle fyldt med smukke patricierejendomme og statelige gamle palæer og pladser fra det 18. århundrede – men kigger du en gang til, vil du opdage, at byen er meget mere end bare en historisk kulisse. Bordeaux syder af liv – ikke mindst takket være de mange studerende, der hænger ud på byens caféer og barer.

Og er du til underskøn natur, kan vi anbefale en tur langs Dordogne-floden øst for Bordeaux, der flyder gennem historiske landskaber fyldt med gamle vinlandsbyer og frugtbare vinmarker. Eller måske kunne du få lyst til en tur på stranden? Bordeaux har det hele!

Køb din flybillet til Bordeaux online hos Cimber Sterling – her kan du nemt og hurtigt booke dine billetter og finde alle de oplysninger, du har brug for.

Flyv billigt til Bordeaux med Cimber Sterling. Find priser på flybilletter til Bordeaux, se hvilke afgange, du kan vælge imellem, og book din rejse i søgeboksen til højre.

Du har også mulighed for at booke flybilletter fra din lokale lufthavn. På visse ture flyver vi via København, men sørger selvfølgelig for at tjekke din bagage igennem hele vejen. Start din booking med at vælge afrejselufthavn, og se, om netop din rejse fra København til Bordeaux kan begynde fra en lufthavn i nærheden af dig!

Næste afsnit: Praktisk information og fakta om Bordeaux