Fly til Nice
Nice ligger ved den franske middelhavskyst tæt på den italienske grænse. Området nyder godt af et typisk middelhavsklima med milde temperaturer året rundt, og selvom den livlige atmosfære i høj grad vidner om byens status som en af Frankrigs største, mærker man også tydeligt lokalbefolkningens afslappede og ubekymrede livsstil.
Når du kommer til Nice som gæst, har du alting inden for rækkevidde fra det øjeblik, du lander. Lufthavnen ligger kun syv kilometer uden for byen, og de mange udmærkede forbindelser til Italien og Monaco både til lands, til vands og i luften gør Nice til det perfekte udgangspunkt for dig, der gerne vil nå mest muligt på kortest mulig tid – hvad enten du er på forretningsrejse eller ferie – eller begge dele. Og selvom det virker som en forslidt frase, er ’pulserende’ det eneste rigtige ord til at beskrive Nices natteliv!
En lejet bil giver dig friheden til at opleve denne vidunderlige by i dit helt eget tempo. Og ellers kan vi anbefale en slentretur på en af byens smukke pladser, for eksempel Place Masséna eller Place Garibaldi, for blot at nævne to, hvor du kan nyde de mange fine detaljer i den italiensk-inspirerede arkitektur. Sæt også en dag af til lidt lækker shopping, eller slå dig ned på en fortovscafe på Promenade des Anglais, og genfind din indre ro, mens du slikker solskin, nipper til en god cappuccino og nyder synet af folk, der går forbi. En tur til stranden er selvfølgelig et must …
I Nice kan den menneskelige civilisation spores hele 400.000 år tilbage, hvilket betyder, at området har været hjemsted for en af verdens ældste bosættelser. Og der er bare en ganske særlig aura omkring stedets kultur og seværdigheder, det dejlige vejr og hele byens atmosfære, som gør, at folk er strømmet hertil siden tidernes morgen, og at Nice har bevaret sin store popularitet frem til i dag.
Køb din flybillet til Nice online hos Cimber Sterling – her kan du nemt og hurtigt booke dine billetter og finde alle de oplysninger, du har brug for.
Flyv billigt til Nice med Cimber Sterling. Find priser på flybilletter til Nice, se hvilke afgange du kan vælge imellem, og book din rejse i søgeboksen til højre.
Du har også mulighed for at booke flybilletter fra din lokale lufthavn. På visse ture flyver vi via København, men sørger selvfølgelig for at tjekke din bagage igennem hele vejen. Start din booking med at vælge afrejselufthavn, og se, om netop din rejse fra København til Nice kan begynde fra en lufthavn i nærheden af dig!
Næste afsnit: Praktisk information og fakta om Nice





Få tilbud om billige flybilletter via facebook