Log ind  •  Kontakt  •  Job  •  Om Cimber Sterling  •  Investor  •  Presse  •  På Svenska    In English
Cimber
Flyv til Alicante med Cimber Sterling
Forside   >   Destinationer   >   Europa   >   Spanien   >   Alicante   >   Flybilletter til Alicante

Flybilletter til Alicante

Alicante – den perfekte kombination af by- og badeferie for alle, der kender og elsker Spanien.

Book et par flybilletter til Alicante, og oplev byens overraskende mange forskellige tilbud. Hvad enten du er til udforskning af områdets seværdigheder, kilometervis af lækre sandstrande eller tempofyldte shoppingdage i byen, så er Alicante det helt rigtige sted!

København - Alicante

Flyveturen fra København bringer dig til Costa Blanca på Spaniens østkyst på blot 3½ time, og lufthavnen ligger blot et kvarters kørsel fra Alicante Centrum. Costa Blanca betyder ’den hvide kyst’ på spansk – og det med god grund, for én af de første ting, du lægger mærke til som gæst på Costa Blanca er det ganske særlige lys, der er her. Og hopper du i badetøjet og opsøger den nærmeste strand, vil du opdage, at det eneste, der ligger mellem dig og en forfriskende dukkert er det skønneste hvide sand. Costa Blanca-kysten strækker sig fra Denia i nord til Torrevieja i syd og er kendt for at have nogle af Spaniens ubetinget smukkeste kyststrækninger.

Selvom Alicante er blevet et meget populært turist- og immigrationsmål for især skandinaver og englændere, er der ingen grund til at frygte, at det oprindelige har lidt overlast, for byen holder stædigt fast i sit spanske særpræg. Én af byens hovedattraktioner er Alicantes vartegn, Santa Barbara-fæstningen, som ligger højt oppe på en bjergtop, og hvorfra man kan nyde den helt fantastiske panoramaudsigt over byen og Middelhavet.

Byen er kendt for sin skønne strandpromenade med palmetræer og indkøbsgader. Byens oprindelige navn ’Lucentum’ betyder ’Den lysende by’, og her finder du også gamle pladser, parker, eventyr og underholdning af enhver tænkelig slags samt et skønt natteliv for dem, der har lyst til at blive hængende til ud på de små timer.

Køb din flybillet til Alicante online hos Cimber Sterling – her kan du nemt og hurtigt booke dine billetter og finde alle de oplysninger, du har brug for.

Flyv billigt til Alicante med Cimber Sterling. Find priser på flybilletter til Alicante, se hvilke afgange, du kan vælge imellem, og book din rejse i søgeboksen til højre.

Du har også mulighed for at booke flybilletter fra din lokale lufthavn. På visse ture flyver vi via København, men sørger selvfølgelig for at tjekke din bagage igennem hele vejen. Start din booking med at vælge afrejselufthavn, og se, om netop din rejse fra København til Alicante kan begynde fra en lufthavn i nærheden af dig!

Næste afsnit: Praktisk information og fakta om Alicante