På Svenska    In English
Cimber
Forside   >   Rejsemål   >   Europa   >   Spanien   >   Mallorca   >   Fly til Mallorca

Fly til Mallorca

Hvis jeg siger ’charterferie’, siger du så ’Mallorca’?

Ja, der er gode grunde til, at Mallorca nærmest har indlejret sig i danskernes kollektive bevidsthed som indbegrebet af den helt traditionelle charterferie. Men Mallorca havde jo faktisk allerede ligget, hvor det ligger, i et godt stykke tid, inden store skarer af skandinaviske ’opdagelsesrejsende’ holdt deres indtog op igennem 50’erne og de næste årtier.

Så det siger jo nærmest sig selv, at Mallorca som feriedestination alle dage har haft utrolig meget andet at byde på, end de grupperejser og grisefester, som i årevis stædigt har hængt ved øens ry, i hvert fald her i Skandinavien.

Men nu er et ry jo sjældent hele sandheden, og hvis du læser videre her, vil du snart blive klogere på, hvilken guldgrube af herlige og unikke ferieoplevelser der gemmer sig for enden af en flyvetur til Mallorca! Hvis du har lyst til en ferie, som er en god blanding af skønne, afslappede dage på stranden og spændende og interessante udflugter ud i den skønne natur, krydret med et overflødighedshorn af god mad og vin, så kan vi anbefale dig at leje en bil og køre øen rundt på egen hånd – på den måde får du også det fulde udbytte af de smalle bjergveje med de nervepirrende hårnålesving!

Og hvis du skal have familien med på ferie, kan øen selvfølgelig også tilbyde et væld af sjove aktiviteter for både børn og voksne, foruden muligheden for at tage til byen og få alle jeres shoppinglyster styret. Og i den mere kulturelle ende: Vidste du, at der på Mallorca ligger den mest eventyrlige katedral?

Fra tryllebindende forhistoriske ruiner over storslåede landsteder fra 1700-tallet og til enestående moderne kunstmuseer – Mallorca har det hele.

Køb din flybillet til Mallorca online hos Cimber Sterling – her kan du nemt og hurtigt booke dine billetter og finde alle de oplysninger, du har brug for.

Flyv billigt til Mallorca med Cimber Sterling. Find priser på flybilletter til Mallorca, se, hvilke afgange, du kan vælge imellem, og book din rejse i søgeboksen til højre.

Du har også mulighed for at booke flybilletter fra din lokale lufthavn. På visse ture flyver vi via København, men sørger selvfølgelig for at tjekke din bagage igennem hele vejen. Start din booking med at vælge afrejselufthavn, og se, om netop din rejse fra København til Mallorca kan begynde fra en lufthavn i nærheden af dig!

Næste afsnit: Praktisk information og fakta om Mallorca