Log ind  •  Kontakt  •  Job  •  Om Cimber Sterling  •  Investor  •  Presse  •  På Svenska    In English
Cimber
Antalya ligger som en perle på den Tyrkiske Riviera
Forside   >   Destinationer   >   Europa   >   Tyrkiet   >   Antalya   >   Flybilletter til Antalya

Flybilletter til Antalya

Er du på udkig efter ferieoplevelser ud over det sædvanlige?

Et par flybilletter til Antalya bringer dig direkte til lækre sandstrande, betagende natur og indbydende stemning på den tyrkiske riviera. Tag på ferie i en af Tyrkiets mest charmerende storbyer, som de seneste år er blevet et af danskernes foretrukne rejsemål.

Antalya ligger som en perle på den tyrkiske riviera, og med solen højt på himlen og den friske brise fra det østlige Middelhav er der ikke noget at sige til, at byen er et populært feriemål. Beliggenheden, smukt omkranset af klipper, indbydende strande og et pulserende byliv, gør det let at forelske sig i området.

Antalya er en moderne storby og den ottendestørste i Tyrkiet. Ud over det afslappende strandliv byder byen også på shopping, der kan tilfredsstille enhver shopaholics hedeste drømme. I Kaleiçi-distriktet (Antalyas gamle bydel) byder byens basar på charmerende shopping og muligheden for at gøre unikke fund. Og så er bydelen særligt kendt for sine mange butikker med guld og sølv. Du kan selvfølgelig også vælge at gå på opdagelse i de eksklusive shoppingcentre som fx indkøbscentret Migros Shopping, hvor du finder trendy, internationale mærkevarebutikker.

Med ca. 300 solskinsdage om året og dagtemperaturer i sommerperioden på omkring 30 °C er Antalya den perfekte destination for strand- og solferie. Området byder på overdådige sandstrande som fx Konyaalti tæt på centrum. Her findes også et fantastisk vandland og en delfinpark, som gør stedet til et populært udflugtsmål for børnefamilier.

Efter en varm dag på en af de mange lækre strande omkring Antalya kan du passende tage ind til Antalya by og snuse til den tyrkiske hverdag. I den gamle bydel kan du opleve de spændende tyrkiske traditioner med flotte bygninger fra osmannisk tid og charmerende lokalt byliv. Antalya byder også på masser af spændende museer og seværdigheder, som fx Kesik Minare (på dansk ’den ødelagte minaret’) og det smukke område omkring byens gamle klokketårn, som absolut er et besøg værd.

Byens mange restauranter byder på et bredt udvalg af tyrkiske, italienske og britiske specialiteter, der kan nydes med udsigt over bugten, mens du beundrer solnedgangen og udsigten over Middelhavet.

Antalya er kendt for sit fantastiske natteliv, hvor der altid er fest og god stemning. Oplev den traditionelle mavedans og anden underholdning, mens du nyder stemningen og musikken i aftentimerne med en drink på en af byens mange pubber, barer eller klubber. Diskotekerne i Antalya, hvor man kan danse natten lang under den klare stjernehimmel, sikrer fest til den lyse morgen.

Køb din flybillet til Antalya online hos Cimber Sterling – her kan du nemt og hurtigt booke dine billetter og finde alle de oplysninger, du har brug for.

Flyv billigt til Antalya med Cimber Sterling. Find priser på flybilletter til Antalya, se hvilke afgange du kan vælge imellem, og book din rejse i søgeboksen til højre.

Du har også mulighed for at booke flybilletter fra din lokale lufthavn. På visse ture flyver vi via København, men sørger selvfølgelig for at tjekke din bagage igennem hele vejen. Start din booking med at vælge afrejselufthavn, og se, om netop din rejse fra København til Antalya kan begynde fra en lufthavn i nærheden af dig!

Næste afsnit: Praktisk information og fakta om Antalya