Shopping og afslapning i Tel Aviv
Hvis du er mest til travle indkøbsgader med masser af butikker, må du ikke snyde dig selv for en tur ned ad Allenby Street midt i byens centrum, som blandt andet er kendt for sine tøjbutikker med særdeles rimelige priser og sit store udvalg af møbelforretninger, bagerier, boghandler og ikke mindst aviskiosker. Og hvis du følger gaden mod nordvest, havner du ude ved kysten. Allenby Street løber nemlig sammen med Tel Avivs strandpromenade, hvor du kan give dine fødder et hvil, mens du slapper af og nyder udsigten og lidt koldt at drikke ved en af strandcaféerne.
Se også: Aktuelle tilbud på flybilletter til Tel Aviv
Hvis du har lyst til at gå på eventyr på et ægte israelsk marked, så prøv for eksempel Shuk HaCarmel (Carmel-markedet), som er et typisk israelsk marked, hvor stadeholderne højlydt falbyder deres varer, når de forsøger at friste dig med alt fra frisk frugt og grøntsager, kød, brød og kager til billigt tøj, accessories og souvenirs.
Og får du brug for at køle lidt af, er der også mulighed for en shoppingoplevelse af den klimaregulerede slags – byen har nemlig flere indkøbscentre udstyret med behagelig airconditioning, som hver især har et udvalg af butikker, der gør, at du først behøver forlade stedet, når du har streget alle tingene over på din huskeseddel! Det gælder for eksempel det kæmpestore Azrieli Shopping Center, som ligger i de nederste etager af to spektakulære skyskrabere. Ydermere kan du køre op til 49. etage og besøge Azrieli Observatory, byens højeste udsigtspunkt, hvorfra du kan nyde den betagende panoramaudsigt over byen og havet.
Næste afsnit: Strande i Tel Aviv





Få tilbud om billige flybilletter via facebook