Corporate login  •  Kontakt  •  Job  •  Om Cimber Sterling  •  Investor  •  Presse  •  På Svensk    In English
Cimber
Flyv billigt til Mallorca med Cimber Sterling
Forside   >   Destinationer   >   Europa   >   Mallorca

Mallorca

Nyhed - fra den 9. maj 2010 flyver vi direkte fra Billund til Mallorca! - Book din billet allerede nu!

Flyv billigt med Cimber Sterling til den spanske ferieø Mallorca

Mallorca tilhører øgruppen de Baleariske Øer, der ligger i Middelhavet og er en del af Spanien. Ligesom de andre baleariske øer, Ibiza og Minorca, er Mallorca et populært turistrejsemål. Øen er nærmest blevet synonym med masseturisme, og det var til denne ø at det danske rejsebureau Spies sendte de første gæster i 1957.
Øens hovedstad hedder Palma de Mallorca, der også er hovedstad for de delvist autonome Baleariske Øer.
Mallorca er også meget kendt for sine drypstenshuler, som der findes over 300 af på øen.
Af kendte byer på øen er: Palma (hovedby), Alcudia, Sóller, Pollensa og Deiá. 

Mallorcas arabiske bade
Maurerne indførte de arabiske bade til Mallorca.

I dag kan man se det eneste tilbageværende arabiske bad, i Palma de Mallorcas gamle bydel. I forbindelse med selve badet, er der en flot have, midt i byens centrum, ca. 100 meter fra katedralen la Seu.
Da Jaume I af Aragon erobrede Mallorca i 1229 var der flere offentlige bade. Der har formentlig været et bad i forbindelse med alle 27 moskeer som fandtes på Mallorca.
Det arabiske bad i Palma er fra 900-tallet. Det antages at dette bad ikke var tilknyttet en moske, men at det var en del af en velstående families villa.  

Kunst på Mallorca
Balearerne har gennem tiderne opfostret mange kunstnere og kulturpersonligheder.
Joan Miró og Miguel Barcelo hører til blandt de kendte malere som har opholdt sig på øerne gennem længere tid. Balearerne har tiltrukket mange kunstnere, forfattere m.fl. gennem de seneste par århundreder. Kunstnerkolonier opstod. Mest kendt blev kolonien i landsbyen Deia i Mallorcas bjerge.

Der er rigtig mange gallerier på Mallorca, hvilket skyldes kombinationen af et internationalt købedygtigt publikum og kunstnernes tilstedeværelse.